SYGEPLEJERSKE
Din hverdag når du er afsted
Du skal selv transportere dig til og fra dit praktiksted vha. lokale taxaer eller bud. Vores koordinator instruerer dig i hvordan. Arbejdstiden er som hovedregel fra kl 7.30 – 15.00. Opholdet er planlagt således, at du kan vælge to forskellige specialer f.eks. pædiatri og gynækologi og obstetrik eller akutafdelingen, hvis du er afsted i mere end fire uger. Det er op til dig selv i samarbejde med de ansvarlige på afdelingen at aftale arbejdstid og udbytte. Om eftermiddagen og i weekenderne er der god tid til at udforske kulturen i nærmiljøet og lære byen at kende
Hospitalet
Dit ophold kommer til at foregå på et hospital, som er veludstyret efter lokale standarder. Du vil lære, hvordan man udfører sygepleje med meget få remedier til rådighed og du vil få god mulighed for at træne dit kliniske blik. Alt sundhedspersonale på hospitalet taler engelsk, men du skal være opsøgende og bede om hjælp til at lære. Det er også vigtigt, at du har et godt kendskab til det engelske sprog og kan kommunikere flydende. Ikke alle patienter og borgere taler engelsk, men der vil altid være en, som kan hjælpe med at oversætte.
Hvad skal du indsende af informationer til os
- Kopi af pas
- Kopi af studiekort (proof of enrollment) eller autorisations-id
- Motiveret ansøgning udfærdiget på engelsk
Hvad skal du medbringe?
- Mindst tre uniformer
- Ekstra latex handsker
- Navneskilt
Praktik i udlandet for studerende på 4., 5. og 6 semester
Som sygeplejerskestuderende har du mulighed for at tage et praktikophold i udlandet på 4., 5. og 6. semester. Et ophold i udlandet modner dig både som studerende og som menneske. Mange arbejdsgivere på danske hospitaler fortæller ofte om, hvordan studerende, som har haft en praktik i udlandet, arbejder mere selvstændigt.
Frivilligt arbejde for sygeplejersker
Som frivillig sygeplejerske vil du komme i kontakt med en ny form for sygepleje end den du er vant til fra Danmark. Du vil få mulighed for at stifte bekendtskab med et speciale, som du ikke arbejder indenfor til dagligt, eller du kan få lov at arbejde på en afdeling, hvor du kan dele ud af din specialiserede viden indenfor et bestemt område.